Patofysiologi, symptomer, fund og behandling.
Har efterhånden udviklet klassisk neurogen claudicatio med udstrålende smerter fra lænden/balderne mod begge underben. Smerterne er - som udgangspunkt - ikke lokaliseret til et bestemt dermatom, de forværres under gang og langvarig stående stilling, men lindres gradvist ved foroverbøjning samt hvile. Begge ben opleves som snurrende og tunge, af og til med kramper i lægmuskulaturen.
Gangdistancen er gradvist reduceret (angiv m), dog med en vis dag-til-dag variation. De udstrålende smerter er gradvist forværret over de senere år.
Patienten kan cykle og køre bil uden de store problemer - har også lettere ved gang ”op ad bakke”. Har ikke oplevet kraftnedsættelse eller inkontinensproblemer aktuelt.
I øvrigt bør man udelukke/afklare åreforkalkning i benene, slidgigt i hoften, trokanterbursitis, sklerose, nervebetændelse, cancer og knogleskørhed.