Neuroanatomi

Klinisk diagnose

Hvad fejler patienten? Hvad er den præcise kliniske diagnose? Hvor sidder læsionen i nervesystemet? Er den lokaliseret centralt eller perifert? Er der 1. eller 2. neuronspåvirkning? Er påvirkningen lokaliseret svt. hjerne, rygmarv, conus, filamenter, nerverødder eller de perifere nerver? Det er vigtigt at stille en specifik og relevant klinisk diagnose af hensyn til udredningen og den efterfølgende behandling. Svær parese ses ved kraft grad 3 eller ringere: patienten overvinder tyngdekraften med normalt bevægeudslag (ROM, Range Of Motion) men ikke undersøgerens påvirkning. I nedenstående tabel kan du se hvilke symptomer og fund der forventes ved en påvirkning af de forskellige nerverødder eller rygmarven:

Forsidens muskelgrupper

Muskelgrupper Deltoideus Deltoideus Pectoralis Pectoralis Biceps Biceps Rectus abdominis Brachioradialis Brachioradialis Quadriceps Quadriceps Tibialis anterior Tibialis anterior Gastrocnemius Gastrocnemius Trapezius Trapezius

Bagsidens muskelgrupper

Muskelgrupper Trapezius Deltoideus Deltoideus Triceps Triceps Latissimus dorsi Gluteus Gastrocnemius Gastrocnemius

Cervikale dermatomer

Dermatomer OE C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 T1

Sensibilitet hånd

Lumbale dermatomer

Dermatomer UE L1 L2 L3 L3 L4 L4 L5 L5 L5 S1

Columna cervicalis

Rod: C5C6C7C8
Rygmarv: medulla

Columna lumbalis

Rygmarv: Conus
Rod: L3L4L5S1
Cauda equina: neurogen claudicatio eller det akutte cauda equina syndrom

Paramedian eller lateral prolaps

Den hyppigst placering af prolapsen er paramediant således at prolapsen påvirker den underliggende nerverod, eksempelvis trykker en L5-prolaps oftest på S1-roden. Men er prolapsen placeres mere lateralt vil den påvirke den overliggende nerverod (L5-roden ved en L5-prolaps). De radikulære smerter skyldes overvejende mekanisk tryk, men iskæmi og inflammation omkring roden spiller også en rolle.

Rygmarvens relation til korpora

Bemærk at rygmarven slutter ved L1-L2.