Neurogen claudicatio (vindueskigger syndromet)
Ved lumbal spinalstenose ses kronisk, langsomt progredierende påvirkning af filamenterne i durasækken (cauda equina) ofte strækkende sig over mange år. Lidelsen kan vise sig ved neurogen claudication men uden svær neurologisk påvirkning.
Symptomer
Patienter med lumbal spinalstenose har overvejende bensmerter enten af neurogen eller radikulær karakter. Patienten oplever smerter, tunghed, nedsat følesans, kramper, brænden eller svaghed. Generne begynder i lænden/balderne og stråler ned i begge ben under knæniveau, evt. værst på den ene side. Smerterne er ikke lokaliseret til et bestemt dermatom (ved den centrale stenose) og forværres under aktivitet, ekstension og gang specielt ned ad bakke. Evt. med dropfodstendens ved længere gangdistancer. Gangdistancen er ofte reduceret til et bestemt fast niveau, der aftager med tiden. Symptomerne er intermitterende men ofte progredierende som årene går. Generne lindres ved fleksion, siddende eller liggende stilling. Patienten kan godt cykle eller gå op ad bakke. Ofte også generet af lændesmerter. Sjældent med neurologiske udfald.
MR-skanning
Stenosen er enten placeret centralt (neurogen claudicatio) eller lateralt (radikulopati).
Fund
Evt. positiv ekstensionstest hvor iskias reproduceres ved bagoverbøjning af lænden - og modsat hertil ses lindring ved fleksion.
Differentialdiagnoser
Udeluk arteriosklerose (fodpulse, kapillærrespons, behåring), hofteartrose (indadrotation), trochanterbursit, myelopati, multipel sclerose og neuropati ("strømper"). Vandladningsgener skyldes oftest urgeinkontinens, UVI eller prostatisme. Dårligt postoperativt outcome ses ved hjertekar lidelser, depression og lidelser der reducerer gangevnen.